

Fremskudt Funktion har indgået samarbejdsaftaler med 5 frivillige organisationer, som har tilbud i Region Syddanmark. Du kan læse mere om de 5 organisationer herunder.
Her er der fokus på udsatte børn og unge, som får hjælp til fritidsaktiviteter i lokale idræts- og fritidsforeninger. BROEN støtter økonomisk med hel eller delvis betaling af kontingent og/eller nødvendigt udstyr.
Målet er, at få børn og unge til at blive en del af et positivt fællesskab, hvor de har rollemodeller, får succesoplevelser og en styrket selvtillid. Det er for alle børn og unge op til 18 år.
Læs mere på BROEN Danmarks hjemmeside
Esbjerg, Haderslev, Nyborg, Odense, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle.
GIRLTALK er et landsdækkende tilbud, hvor unge piger kan få rådgivning via chat og SMS. GIRLTALK tilbyder også personlig rådgivning og gruppeforløb.
Formålet er at forebygge mistrivsel, styrke selvværd og tilbyde hjælp til unge piger, der har det svært. Tilbuddet er for piger i alderen 12-24 år.
Er du fagperson og arbejder med en sag, hvor en ung pige er i mistrivsel, så kan du via Fremskudt Funktion henvise til flere af GIRLTALKS tilbud. Blandt andet et gruppeforløb, hvor op til 5 piger mødes virtuelt og taler sammen med frivillige rådgivere eller en 1:1 samtale med GIRLTALKS nye SisterTalker.
Læs mere på GIRLTALKS hjemmeside
Du kan finde GIRLTALK i hele regionen.
Her får børn og unge et gratis rådgivningstilbud i form af samtaler - fysisk eller online, walk and talk eller rådgivning via chat.
I headspace er alle bekymringer vigtige, så børn og unge kan henvende sig uanset hvad, de har det svært med. Det er for børn og unge i alderen 12-25 år.
Læs mere på headspaces hjemmeside
Billund, Esbjerg, Fredericia, Odense, Aabenraa.
Tilbuddet findes desuden i: Ribe, Graasten, Nordals, Bramming, Haarby, Nr. Aaby, Ejby
Hvis en familie har brug for støtte, så kan de få en frivillig familieven fra Røde Kors, som de kan mødes med et par gange om måneden. Familievennen støtter med udgangspunkt i familiens behov og situation.
Formålet med tilbuddet er at støtte børn og unge, men også den nære familie. Støtten kan være alt fra gode råd om hverdagens udfordringer til at være bisidder ved møder. Tilbuddet er for familier med børn/unge under 18 år.
Læs mere på Røde Kors’ hjemmeside
Du finder Røde Kors’ frivillige familievenner i:
Assens, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Kolding, Middelfart, Odense, Sønderborg, Tønder, Vejle, Ærø, Aabenraa.
Hvis dit område ikke er nævnt, så vil Røde Kors gerne kontaktes med henblik på at undersøge muligheden for at starte et forløb. Dette gælder især Vejle, Tønder og Sønderborg.
Tilbuddet er for ensomme unge, som kan mødes på et af Ventilens mødesteder for at tale med andre i samme situationer. Tilbuddet baserer sig på principperne ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp.
Formålet er at tilbyde unge et trygt rum, hvor de kan møde andre og få dannet relationer og få gode oplevelser med andre unge. Det er for unge fra 15 år og op.
Læs mere på Ventilen Danmarks hjemmeside
Esbjerg, Kolding, Odense, Svendborg, Sønderborg, Vejle.