Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT |

Fremskudt funktionpilProjektstatuspilNyhedsbrev 2 - december 2019

Nyhedsbrev 2 - december 2019

Fremskudt funktion har været i gang i ni måneder nu, og her følger en status på sparringsteamsene, samarbejdet med de frivillige og forældrekurser.

Status på projektet

Ved udgangen af november 2019 har sparringsteamsene drøftet 179 børns mistrivsel og aftalt 51 direkte indsatser i mødet mellem den forebyggende indsats fra kommunen og den behandlende indsats fra regionen. Ved denne indsats udarbejder den regionale og den kommunale medarbejder en koordinerende handlingsplan for det videreforløb for barnet/den unge.

På de første 72 sager, som sparringsteammøder behandlede fra marts til august, var aldersfordelingen, at 33 % af sagerne var unge mellem 13-15 år, 30 % af sagerne var børn mellem 10-12 år, 26 % af sagerne var børn mellem 6-9 år og kun 9 % af sager var unge mellem 16-18 år. 40 af de 72 sager omhandlede mistrivsel hos drenge, svarende til 55 % af de behandlede sager.

Ud af de 72 sager omhandlede 21 af sagerne problemer omkring højt skolefravær. I 17 sager var barnet udfordret af problemer med angst/depression. Diagnosespecifikke emner som eksempelvis autisme var udfordringen i 14 af sagerne. Endelig var udadreagerende adfærd/ følelsesregulering udfordringen for 13 børn.

Øvrige projektaktiviteter

Der har været besøg hos 13 kommuners kommunalt lægelig udvalgsmøder for at oplyse om projektet. De praktiserende læger har taget godt i mod projektet, da de ofte føler, at de mangler indsatser at henvise børnene til.

De regionale medarbejdere har ydet rådgivning/supervision i 15 kommuner og er faste deltagere i åben rådgivning i 3 kommuner hver anden uge.

Forældrekurser

I alle kommuner er der ved at blive planlagt kurser, som udbydes først i 2020. Målgruppen for forældrekurserne er forældre til børn, som er henvist til psykiatrien, men hvor barnet ikke er i målgruppen for psykiatrien.

Tina Andersen er specialsygeplejerske og har mange års erfaring fra Børne- og Ungdomspsykiatrien. Hun er ansat som projektmedarbejder i fremskudt funktion, og hun var sammen med en lokal PPR-konsulent arrangører bag det første af mange forældrekurser, hvor fagfolk giver forældre med børn, der er psykisk sårbare eller i mistrivsel gode råd til at håndtere dagligdagens situationer samt viden om, hvad man skal være opmærksom på.

PPR-psykologen havde fået en henvendelse om en 7. klasse på en skole i Assens Kommune, hvor der var dårlig trivsel og flere af eleverne var kede af det. Souschefen fra den pågældende skole deltog herefter til et møde i det lokale sparringsteam, hvor det blev besluttet at give noget undervisning til både eleverne og forældrene.

- Jeg synes, det gik rigtig godt. Det er jo svært at komme rundt om alle de problematikker, de unge og deres forældre sidder med til dagligt, men jeg synes der var flere gode spørgsmål, og jeg tror på, at forældrene har fået nogle ressourcer og redskaber til at håndtere mistrivsel, siger Tina Andersen.

Kurset var det første til forældre under projekt fremskudt funktion, og i starten af 2020 kan vi forvente mange flere, da der allerede er ved at blive lavet konkrete aftaler. Kurserne er målrettet til forældrene til de børn, som har været henvist til psykiatrien, men ikke har fået tilbudt behandling, da de ikke er omfattet af målgruppen. Og ifølge Tina Andersen er det essentielt at give mere viden og flere værktøjer til de unges forældre, hvis man gerne vil mistrivsel til livs.

- Det hele hænger så meget sammen, når et ungt menneske ikke har det godt, så forældrene skal med i arbejdet med den mentale sundhed. Vi er ligesom mine andre kollegaer i regionen ved at planlægge en del konkrete aftaler med de syddanske kommuner, eksempelvis tror jeg at vi holder et forældrekursus for Nyborg og Kerteminde kommune med fokus på børn og unge, der har angst-symptomer uden at have diagnosen, lyder det fra Tina Andersen, der sammen med en kollega og to PPR-psykologer kommer til at stå for 3 psykoedukative sessioner.

Og udover at få en masse viden kommer forældrene også til at møde andre, der står i samme situation, og det er virkelig guld værd, slutter hun.

Workshops om samarbejdet med frivillige og civilsamfundet

Endelig har der været afholdt flere workshopdage af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) med henblik på at kompetenceudvikle vores evner til at samarbejde med de frivillige organisationer. Der var gennemført prøvehandlinger, som gik ud på at kontakte frivilligkonsulenter i kommunen, frivilligcenter eller en frivillig organisation med henblik på at drøfte samarbejdsmuligheder.

Theis Rud Lauesen, der er konsulent og rådgiver i Center For Socialt Arbejde, har gennemført i alt 6 workshops for de koordinerende sparringsteams i løbet af efteråret med særligt fokus på samarbejde med civilsamfundet. Formålet har været at give dem de bedste rammer for et at udvikle et godt samarbejde mellem regionale- og kommunale indsatser og civilsamfundsaktører. Omdrejningspunktet i arbejdet er at give borgerne så godt og sammenhængende et tilbud som muligt.

- Der er skabt et rigtigt godt afsæt for det videre arbejde. Deltagerne viste stor interesse for, hvordan sundhedsvæsenet kan samarbejde med frivillige foreninger om at udvikle mere helhedsorienterede tilbud til gavn for borgerne. Det er en helt ny måde at arbejde på, og målet har derfor været at klæde sparringsteamsene på til i højere grad at indtænke potentialet i et tættere samarbejde med civilsamfundet og frivillige organisationer.

Fire af workshopsene har været afholdt hos de lokale sparringsteams, mens de to øvrige workshops har været for samtlige sparringsteams samlet med fokus på videndeling på tværs. Deltagerne har blandt andet arbejdet med at kortlægge de frivillige aktiviteter, der ligger ude lokalt samt de nøglepersoner, der er tilknyttet kommunerne i form af kommunale frivilligkonsulenter og lokale frivilligcentre.

- Der er lagt op til, at medarbejderne i højere og højere grad skal være i kontakt med borgerne. Så alene det at have overblikket over de frivillige tilbud, der findes i kommunerne, vil være en stor hjælp til, at man fagligt kan vurdere, hvad der giver mening for den enkelte borger i det enkelte tilfælde. Det er vigtigt at huske på, at både medarbejdere og frivillige aktører i sidste ende har et fælles tredje i borgeren.

- Vi har talt om mulige samarbejdsflader i kommunerne, hvor fx den kommunale frivilligkonsulent kan være et nyttigt bindeled mellem kommunen og civilsamfundet. Denne funktion er ukendt for rigtigt mange medarbejdere i kommunerne, men er guld værd, når man som kommune ønsker at samarbejde med civilsamfundet. Deltagerne er desuden blevet præsenteret for den gratis viden og værktøjer, der ligger på Center for Frivilligt Socialt Arbejdes hjemmeside frivillighed.dk

Et af de afgørende mål med forløbet har ifølge Theis Rud Lauesen været, at arbejdet skulle munde ud i konkrete handlinger, så deltagerne fremadrettet kan forankre viden fra workshopsene i deres hverdag. Samtidig ligger der et arbejde i at oversætte den viden, så den giver mening lokalt og tager højde for virkeligheden ude i den enkelte kommune.

- Vores opgave har været at skabe en ramme, der giver medarbejderne mulighed for at nytænke deres involvering af civilsamfundet i den helhedsorienterede behandling af borgerne. Deltagerne har på blot to måneder etableret samarbejdsrelationer på lokale nøglepersoner og tilbud, så de er allerede i gang med at bygge relationer op og skabe nye former for tilbud til gavn for borgeren.


Siden er sidst opdateret 4-8-2020



Se kontaktoplysninger for Fremskudt Funktion | Tilgængelighedserklæring